Q: Hvordan passer jeg på mine wood fiber skærebrætter?
A: Wood fiber skærebrætterne er brugsgenstande og får, i sagens natur, skæremærker ved brug. De kan også miste lidt glød ved gentagne ture i opvaskemaskine. Vores bedste råd til at få dem til at se ud som ”nye” igen, er ved at anvende vores Board Beeswax. Gnid voksen ind i brættet, tør af og du vil opleve følelsen af nyt bræt igen. Er du meget ked af dybe mærker, kan du tage fint sandpapir og slibe dem – da de er gennemfarvede, kan du få dem helt som nye igen.
Q: Hvordan vedligeholder jeg min knivholder?
A: Du holder nemt din Endeavour knivholder ren og hygiejnisk, ved at tage indmaden ud, fra tid til anden og skylle den med vand og sæbe. Lad den dryptørre og den er klar til brug igen. Put den ikke i en opvaskemaskine.
Vi anbefaler at du samtidig kigger om nogle af stavene er bøjede eller ødelagte. Hiv disse ud, da de ellers kan skabe en domino effekt og bøje flere. Det ændrer ikke ved funktionaliteten selvom du hiver mange ud.
Q: Jeg har svært ved at få knive ned i min knivholder?
A: Nogle gange får man ødelagt eller bøjet stave i indmaden – specielt hvis man sætter stumpe knive ned i holderen. Tag indmaden ud hvis du begynder at mærke modstand og hiv de ødelagte stave ud – gør det gerne til en vane at kigge efter når du alligevel har indmaden ude for at rengøre den. Vi anbefaler at indmaden rengøres en gang om måneden.
Q: Hvordan vedligeholder jeg bedst mine bambus skærebrætter?
A: Bambus er at sidestille med træ og den bedste pleje giver du ved at vaske brættet i hånden og på begge sider og enten lade det tørre på højkant eller tørre det af med det samme. Bambussen kan med tiden blive lidt grå, men hvis du smører dem med lidt madolie får de hurtigt sin glød og spil tilbage.
OBS: brug ikke olivenolie da det kan harske.
Q: Må jeg smide bambus skærebrætter og redskaber i opvaskemaskinen?
A: NEJ, bambus har et naturligt olieindhold som tørrer ud ved den lange tørreproces der foregår i en opvaskemaskine.
Q: Skal mine Endeavour bambus tekstiler behandles anderledes end bomuld?
A: Nej vask dine bambustekstiler som du ville vaske dine bomuldstekstiler – dog anbefaler vi at man følger de generelle vaskeråd og ikke vasker højere temperatur end 40 grader.
Q: Jeg vil gerne holde mine Endeavour knive skarpe, hvordan gør jeg det?
A: De fleste Endeavour knive er udført i damasceret stål med VG10 kerne, som er meget hårdt. Derfor anbefaler vi at man kun bruger en keramisk strygestav, da et traditionelt strygestål kan få æggen til at ”chippe”.
Vær opmærksom på at en strygestav vedligeholder og ikke sliber din kniv og at man med fordel kan få dem professionelt slebet når behovet er der. Sliber du selv, anbefaler vi en vinkel på ca. 15 grader på hver side.