Designprocessen bag den ikoniske knivholder.
Vi ville noget helt andet.
Da vi begyndte at designe knivholderen, ønskede vi at skabe noget unikt, der skilte sig ud fra de øvrige knivholdere på markedet. Vi ville noget helt andet. Vores mål var at skabe noget mere organisk – noget, der gav associationer til at stikke knive i en træstub.
Vi vendte konstant tilbage til ideen om knive stukket i en træstub. Alle børn elsker at stikke knive i en træstub. Er det lyden? Er det modstanden? Eller følelsen af at trykke kniven ind i det rå træ? Der er noget magisk og legende ved den oplevelse, og netop den følelse ville vi genskabe.
Én ting var sikkert: Denne idé havde en helt særlig kvalitet, som dannede grundlaget for designet af den originale Endeavour-knivholder, der med tiden er blevet så populær. Knivholderen er blevet et ikon – et produkt, der står solidt på sit fundament og med årene blot bliver smukkere og smukkere.
Produktets tilblivelse og egenskaber.
Under udviklingen af knivholderen fokuserede vi på flere udfordringer, der var afgørende for os:
- Knivene skulle opbevares sikkert og praktisk.
- Det skulle være let at placere og fjerne knivene.
- Rengøring af knivholderen skulle være enkel.
- Vi stræbte efter et naturligt udtryk i materialerne.
- Produktet skulle udstråle elegance og ikonisk design.
En følelse af frihed.
Konceptet med en indmad bestående af tynde stave gjorde det muligt at placere knivene i holderen på en legende måde, hvilket gav brugeren frihed til at eksperimentere med udtryk. Stavene i knivholderens indmad muliggør også en let og glidende trækning af knivene uden unødig modstand fra kraftige magneter – en slags frihed.
Det blev tydeligt for os.
Den ydre skal er lavet af bambus, og indmaden med stave kan nemt tages ud og rengøres, hvilket sikrer, at knivholderen altid er ren. Dette var særligt vigtigt for os som professionelle.
Valget af bambus giver produktet et naturligt udtryk, som plastik eller stål ikke kan matche. Knivholderen får nærmest en behagelig aura, som indbyder til brug.
Da ideen blev omsat til virkelighed, og vi formåede at integrere tanken om at placere en kniv i en træstub som et designelement, blev det tydeligt for os, at denne knivholder var både unik, elegant og funktionelt gennemtænkt.
Vi ved, at vores produkt er den ægte vare.
Ved at opbevare dine knive korrekt og sikkert, kan du bevare deres skarphed over længere tid. Ved at placere knivene lodret mellem stavene i knivholderens indmad, sikrer du en praktisk og sikker opbevaring. Beskyttelsen af knivene, så de forbliver skarpe, har altid været en af vores vigtigste prioriteringer. "Det er nok vores erfaring som professionelle kokke, der driver vores fokus på denne elegante løsning."
Alt i alt er det en knivholder, der ikke blot er funktionelt overlegen, men også skiller sig ud med sit unikke design og sin funktionalitet.
Denne ikoniske knivholder, der blev inspireret af barndommens leg med at sætte en dolk i en træstub ved bålet, er blevet kopieret utallige gange – ofte i form af direkte efterligninger.
Dem om det. Vi ved, at vores knivholder er solid, funktionel og et unikt design, skabt ud fra enestående idéer og grundighed. Ellers hvorfor skulle de ellers kopiere den? Vi har fuld tillid til, at folk i sidste ende vil vælge den originale.