Få skarpere knive – Sådan fungerer en keramisk strygestav:
Brug af keramisk strygestav:
Den keramiske strygestav retter æggen på din kniv, så den forbliver skarp i lang tid. Det primære formål er ikke at slibe kniven skarp, men at rette de mikroskopiske grater, der opstår ved brug af kniven. Vær opmærksom på at hårde damascerede knive altid skal rettes op med en KERAMISK strygestav, da disse er hårdere end selve, stålet hvilket er nødvendigt for at kunne vedligeholde netop dette. Et almindeligt strygestål kan anvendes til øvrige, blødere, knive.
Følg vores vejledning og brug gerne strygestålet flittigt, som professionelle kokke gør.
Inden du kaster dig ud i at bruge dette fantastiske redskab, er der nogle enkle ting, man bør være opmærksom på. Den hårde keramiske strygestav har en stor rund slibeflade og et ergonomisk håndtag, der sikrer stabilitet under brug. Strygestaven er, som nævnt, lavet af keramik, som har en let slibende effekt på din kniv. Samtidig beskytter det klingen og sikrer, at dine knive forbliver skarpe i lang tid.
Gå i detaljen med den keramisk strygestav.
Brudsikker, solid keramisk kernestang.
Den keramiske sliber er lavet til knive konstrueret af Damaskus stål og virker ved forsigtigt at slibe kanten af bladet.
Aftagelig silikone beskyttelsesring.
En aftagelig silikonebeskyttelsesring, der giver beskyttelse til enten hånd eller bordplade.
Et ergonomisk håndtag med en hængesnor.
Den gule snor gør det nemt at have dit strygestål lige ved hånden, da det kan hænge frit.
Sådan bruges en keramisk strygestav:
Træk kniven jævnt ind mod dig selv med skæret først og en vinkel mellem strygestålet og kniven på cirka 20-25 grader. Skift side efter hvert strøg og hold et tempo, hvor vinklen opretholdes nøje. Stryg kniven 6-8 gange på hver side, og den er klar til brug. En anden mulighed, hvis du ikke ønsker at stryge ind mod dig selv, er at løsne gummiringen øverst ved håndtaget og placere den på bordet. Sæt så den keramiske stav i denne og træk kniven fra håndtaget ned mod gummiringen uden at risikere at ramme dig selv. Vi anbefaler at benytte dit keramiske strygestål hver gang du bruger dine knive for at sikre, at de konstant bevarer deres utrolige skarphed.
Du vil sandsynligvis opdage, at det kræver meget øvelse at slibe dine knive korrekt på en slibesten. Du skal veksle mellem en grov sten til slibning og en poleringssten. Det kræver megen øvelse og omhu for ikke at beskadige knivene. Derfor anbefaler vi, at hvis du ikke er professionel eller ikke ønsker at fordybe dig i knivslibning, at du fra tid til anden får slebet dine knive hos en professionel knivsliber. En strygestav bruges til at vedligeholde æggen, så knivens skær ikke beskadiges. Hvis du bruger strygestaven regelmæssigt, holder du både klingen frisk og æggen knivskarp. Dette gælder for alle knive, både vores damascerede-knive og dem fremstillet af tysk MoV-stål.
Opbevaring af keramisk strygestav.
Det er vigtigt at passe godt på din strygestav, da det hjælper med at holde dine knive skarpe. Strygestaven er lavet af keramik og der er risiko for beskadigelse, hvis det ligger løst i en skuffe. Derfor kan strygestålet nemt hænges op med en snor eller opbevares et sted, hvor det er let tilgængeligt og ikke kan støde sammen med andre køkkenredskaber. Professionelle kokke passer lige så godt på deres strygestav som på deres knive – det er et vigtigt redskab i køkkenet.
5 grunde til at overveje vores keramiske strygestav:
HOLDER DINE KNIVE KNIVSKARPE.